Det kan nogle gange, være svært at finde det beløb på sin konto, som man har tilføjet for i sin shopping kurv på en webshop! Det kender vi alle sammen! Det kan være svært at skulle vente på næste gang, der kommer løn ind på kontoen, før du køber vintertøj, nye sutter, en ny halvhøj seng eller hvad det måtte være, du lige står og mangler. Ofte er forældre og babys behov nemlig noget der skal løses hurtigt. Der findes heldigvis nogle andre alternative betalingsmetoder som du kan anvende. Dem ser vi nærmere på i dette indlæg, så du er godt rustet til at handle på disse måder.

Køb på afbetaling

Køb på afbetaling kan til dels sammenlignes med et lån, og så alligevel ikke helt! Det er dog de samme ting, du som forbruger bør være opmærksom på, nemlig: Hvor meget skal du betale tilbage? Det er dog langt oftest den billigste måde at ‘låne’ penge på, og i de fleste tilfælde er det faktisk helt gratis! Køb på afbetaling, faktura eller kredit er derfor blot med til at sikre, at du kan dele betalingen op i flere måneder!

Men hvordan tjener de firmaer, der tilbyder afbetaling så penge? Godt spørgsmål! Det gør de primært ved at du glemmer at foretage din månedlige indbetaling. Hvis man glemmer en indbetaling vil der oftest helt automatisk komme et mindre gebyr på (30-100 kr), hvilket er drøn irriterende, hvis du oprindeligt kun skulle have indbetaling 30 kr i den måned.

Det er derfor vigtigt at du fra start af, opsætter en påmindelse i din kalender, så du altid ved, hvornår pengene skal sættes til betaling! På denne måde vil du kunne få en billigt afbetalingsløsning på en række store webshops.

Sådan fungerer det

Køb på afbetaling fungerer faktisk lige som et almindeligt køb. Når du har tilføjet dine ønskede varer til kurven, og du skal til at vælge betalingsmetode, skal du blot vælge en af disse afdragsudbydere. Dette vil tage dig til en simpel ansøgningsformular, hvor du skal udfylde nogle standard ting, så de kan tjekke op på dine finanser. Bare roligt – langt de fleste bliver godkendt! 🙂

Rigtig mange shops tilbyder afbetaling

Der findes ufatteligt mange webshops der tilbyder afbetaling, enten vha. Viabill, Klarna, Santander, Express Bank og jeg kunne blive ved! Igen – husk at tjekke op på hvor stort et beløb du ender med at skulle betale i sidste ende. Dette står som oftest tydeligt på siden inden du indsender din ansøgning.

 

Sidst opdateret